Dørlås



Udskiftning af dørlås


Dørlåsen sidder ved lågen, og er den del som låsehagen fra håndtaget går ind i. Den virker ved, at et stykke bi-metal opvarmes og tilkobler et relæ hvorved døren ikke kan åbnes. Først når bi-metallet er afkølet (30- 60 sekunder efter vask) kan døren atter åbnes. Ofte går hovedstrømmen gennem dørlåsen. Hvis dørlåsen er defekt,  kan det medføre, at der ikke kommer strøm til maskinen overhovedet.
Start med at afmontere toppladen ved at løse et par skruer på bagsiden og skubbe den frem eller trække den tilbage, og siden løfte den væk. Åben dernæst lågen og løsn de to skruer, der sidder ved hullet til låsehagen. Træk stikkene af den gamle dørlås (HUSK at afmærke ledningerne, tag evt. et billede), og udskift dernæst den defekte lås.

HUSK AT TRÆKKE STIKKET UD AF VÆGGEN FØRST. DET ER IKKE NOK AT SLUKKE PÅ KONTAKTEN.



Køb ny dørlås: Klik her